Mogensen VVS Comfort – en familievirksomhed med en lang historie
Tilbage i 1879 blev Mogensen VVS Comfort grundlagt i Holstebro. Det er dermed en virksomhed med stærk lokal og regional forankring og med mindst lige så stærke traditioner for et godt håndværk.
Historien om Mogensen VVS Comfort går mange år tilbage i tiden. Helt tilbage til 1879 hvor virksomheden blev grundlagt, hvilket gør den til Holstebros ældste håndværkervirksomhed. En virksomhed der bygger på stolte traditioner og godt gammeldags håndværk af høj kvalitet og ikke mindst en virksomhed, der stadig drives af Mogensen-familien.
Søren Mogensen er 5. generation i blikkenslager Mogensen-familien, og udover at være uddannet blikkenslager og maskiningeniør står han i spidsen for Mogensen VVS Comfort. De mange år i branchen betyder selvsagt, at vi hos Mogensen VVS Comfort er stærkt forankret i lokalområdet, men også at vi har et bredt referencegrundlag inden for VVS, ventilation og blikkenslagerarbejde.
Samtidig har vi – for at imødekomme de mange detailkunder – sat alle sejl til for at kunne give optimal vejledning og rådgivning i forbindelse med renovering eller etablering af badeværelse og bryggers. Vi hjælper ganske enkelt kunderne i mål med deres private badeværelses- og bryggersprojekter, og vi sætter en ære i at gøre det med fokus på individuelle løsninger, der matcher den enkelte kundes behov.
Fra Holstebro til Struer
I 2001 indledte Mogensen VVS Comfort et tæt samarbejde med Per Odgaard A/S i Struer. Siden 2009 har de to virksomheder været samlet under ét navn – Mogensen VVS Comfort.
Tidligere har vi budt vores kunder velkommen i vores store showroom i Holstebro. Men for at kunne tilbyde en endnu mere personlig og skræddersyet oplevelse, kommer vi nu direkte hjem til dig. Dette giver os mulighed for at rådgive og hjælpe med opmåling på stedet, så vi sammen kan skabe det badeværelse eller bryggers, du drømmer om.
Med denne opgradering sikrer vi, at du får professionel vejledning i dine egne omgivelser, hvilket gør hele processen endnu mere effektiv og tilpasset dine behov.
Bred vifte af kompetente håndværkere
Hos Mogensen VVS Comfort beskæftiger vi med mere end 40 ansatte. Dertil kommer de to daglige ledere – Niels Lousdal i Struer og Søren Mogensen i Holstebro.
Alt i alt giver det virksomheden et bredt og unikt kompetenceområde, og vi yder professionel service inden for både VVS, ventilation og blikkenslagerarbejde. På alle fagområder tilbydes rådgivning, projektering, montage og service, og uanset om opgaven er stor eller lille, udfører vi den altid med fokus på kvalitet og godt håndværk. Det er nemlig dét, der kendetegner Mogensen VVS Comfort; høj kvalitet og enestående håndværk.
Som garanti for kvaliteten af vores arbejde er vi medlem af:
- Dansk VVS installatørforening
- Tekniq
- VVS-comfort
- VENT-ordningen
Har du spørgsmål til vores kompetenceområder, eller ønsker du at få et uforpligtende tilbud, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores primære mål er, at du kan føle dig tryg gennem hele byggeprocessen.
Se hvordan vi kan hjælpe som VVS’er i Holstebro, VVS’er i Lemvig eller VVS’er i Struer.










