Trin for trin – sådan kommer du i gang med din renovering

Der er nok at tage fat i, når du står overfor en badeværelsesrenovering, og det kan være svært at finde ud af, hvor du skal starte og slutte. Hos Mogensen VVS Comfort har vi inddelt processen i fire trin:

1. Møde og idéer

Det første skridt er at arrangere et møde med en af vores indretningskonsulenter. Det kan foregå hos dig, hvor vi kan hjælpe med opmåling, eller vi kan holde mødet i butikken, hvor du kan lade dig inspirere af vores store showroom.

På mødet taler vi om dine drømme, ønsker og behov, og derudover kredser vi os ind på et budget for renoveringen.

2. Design og materialer

Med udgangspunkt i dit budget og dine ønsker for badeværelset går vi en tur i vores kombinerede badbutik og showroom. Her kommer vi med gode råd, viser dig de mange muligheder for materialer, inventar og tilbehør og hjælper dig med at træffe de rette valg.

drill

3. Forslag og 3D-tegninger

Når du har valgt materialer og inventar, visualiserer indretningskonsulenten tankerne ved hjælp af 3D-tegninger, så du kan se, hvordan dit badeværelse kommer til at se ud. Sammen med tegningerne får du også et tilbud samt en tidsplan for din badeværelsesrenovering.

blueprint

4. Renovering og gennemgang

Så snart du er klar til at sætte i gang, kan vores håndværkere begynde renoveringen af dit badeværelse. Vi følger naturligvis tidsplanen, og vi sørger for koordinering mellem de aktuelle håndværkere.

Når badeværelset står færdig, gennemgår vores specialister det sammen med dig. Her får du gode råd om rengøring og vedligeholdelse, ligesom du får udleveret manualer, materialeoplysninger og eventuelle farvekoder.

Badeværelsesrenovering – få den hjælp, du har brug for

At renovere et badeværelse er en omfattende og kompliceret proces, og der er mange ting at tage stilling til. Hos Mogensen VVS Comfort hjælper vi dig i mål med projektet – uanset omfanget.

Inden du kaster dig over en renovering af dit badeværelse i Holstebro, bør du overveje, hvordan istandsættelsen skal gribes an, hvem der skal gøre hvad og ikke mindst hvor meget det må koste.

Du kan altså med fordel tænke over:

  • Budgettet
  • Byggetekniske udfordringer
  • Faglig sparring og hjælp
  • Indretning og stil

Uanset om du vælger Mogensen VVS Comfort som totalentreprenør på opgaven, eller om du blot ønsker inspiration og gode råd, er du velkommen i vores badbutik på Sletten 47A i Holstebro. Her står eksperterne klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med at træffe de rette beslutninger.

Book møde

Gør det selv eller lad os gøre det for dig

Når du køber nyt badeværelse hos Mogensen VVS Comfort, kan du vælge mellem 3 forskellige løsninger:

Gør-det-selv

Hvor du selv står for alt, lige fra planlægning til færdigt resultat. Du kan købe alle varer hos os til konkurrencedygtige priser og med sikkerhed på garanti og montering.

Totalløsninger med vores vvs installatør

Gør-det-sammen-med-os

Hvor du får hjælp fra os til de opgaver, du ikke selv må, kan eller ønsker at varetage.

Autoriseret VVS installatør

“Gør-det-let”

Hvor vi tager os af hele processen – inklusiv styring af de håndværkere der er nødvendige for at gennemføre arbejdet – det kalder vi for en TOTALLØSNING.

Budget og renovering af badeværelse

Det siges, at badeværelset er det rum i boligen, hvor det koster mest at bygge om pr. kvadratmeter. Derfor er det vigtigt at lægge et grundigt budget, inden du går i gang, så du ikke løber ind i uforudsete udgifter undervejs.

Hos Mogensen VVS Comfort siger vi som udgangspunkt, at der er tre muligheder, når det kommer til badeværelsesrenovering:

  • En lille make over
  • En delrenovering
  • En totalrenovering

En lille make over er mulig, hvis du grundlæggende er tilfreds med rummets indretning, og hvis installationerne er i orden. Her kan du nøjes med at skifte armaturer, sanitet og badeværelsesmøbler, så du får det præcis, som du vil have det – og du kan eventuelt supplere med maling af vægge og lofter.

En delrenovering er mere omfattende. Her skal installationerne som udgangspunkt stadig være i orden, men i stedet for kun at skifte sanitet og badeværelsesmøbler, skal den eksisterende flisebeklædning på gulve og vægge også skiftes, ligesom et eventuelt badekar kan fjernes for at give mere plads.

En totalrenovering er aktuel, hvis du ikke er tilfreds med indretningen af dit nuværende badeværelse, og tekniske installationer som afløb, vand og el skal optimeres og eventuelt flyttes. Her er mulighederne uendelige, og det er kun din fantasi (og dit budget), der sætter grænserne.

Byggetekniske udfordringer ved badeværelsesrenovering

Selv den mindste utæthed i badeværelset kan medføre alvorlige fugt- og vandskader i de underliggende konstruktioner, og derfor stilles der strenge byggetekniske krav til både badeværelset og arbejdets udførelse.

Det betyder, at du ikke selv kan varetage renoveringen af dit badeværelse, da en stor del af arbejdet skal udføres af autoriserede håndværkere – for eksempel VVS-installatører, el-installatører og eventuelt en kloakmester. Derudover får du muligvis brug for en tømrer, murer og maler, medmindre du selv ønsker at have arbejdshandskerne på.

Faglig sparring og hjælp til udførelse

Hvis du overvejer en totalrenovering af dit badeværelse, er der flere rådgivere, du med fordel kan have med på projektet. Det gælder eksempelvis:

  • Indretningskonsulent – så du får den mest optimale indretning af badeværelset
  • Byggerådgiver – så du sikrer at alle krav og regler overholdes
  • Byggeleder – så håndværkerne kan koordineres uden spildtid
  • Autoriserede håndværkere – så arbejdet lever op til lovgivningen

Ved at planlægge renoveringen fra start til slut får du overblik over de beslutninger, der skal træffes, og du undgår uforudsete udgifter undervejs i projektet.

Indretning og stil når badeværelset skal realiseres

Udover alle de praktiske forhold i forbindelse med renoveringen er det essentielt at beslutte, hvordan dit nye badeværelse skal se ud. Skal det være klassisk eller moderne, farverigt eller stilrent, sjovt og anderledes eller enkelt og minimalistisk?

Find inspiration til dit badeværelse i bøger og magasiner, på sociale medier og selvfølgelig i vores badbutikker med showroom.

Vi hjælper dig i mål med renoveringen

Hos Mogensen VVS Comfort har vi VVS-installatører og indretningskonsulenter samlet på ét sted, og vi har et fast samarbejde med andre nødvendige håndværkere. Det betyder, at vi kan hjælpe dig trygt i mål med renoveringen af dit badeværelse, og det gælder uanset omfanget på din opgave – fra make over til totalentreprise.

  • Vores indretningskonsulent håndterer opmåling og 3D-tegning og hjælper dig med at vælge materialer og løsninger, der stemmer overens med dine drømme.
  • Vores autoriserede VVS-installatører løser alle opgaver relateret til VVS med kvalitet og detaljer for øje.

Vi indsætter en byggeleder der koordinerer arbejdet mellem de forskellige håndværkere og sikrer, at alt arbejdet lever op til vores krav om kvalitet og ikke mindst til bygningsreglementet.

Alt i alt skaber vi i fællesskab dit drømmebadeværelse, og vi sørger for, at design, materialer og æstetik går hånd i hånd med funktionalitet og praktik. På den måde får du et badeværelse, der kan bruges i mange år frem.

Få hjælp fra en indretningskonsulent til at opfylde dine drømme

Hos Mogensen VVS i Holstebro har vi to indretningskonsulenter, der kan hjælpe dig med at få renovationen af dit badeværelse i hus. Vores indretningskonsulenter er eksperter i at designe badeværelsesløsninger, der både er af god kvalitet og er designet efter dine ønsker og behov.

Charlotte Mejlby Fogt
Salgs- og indretningskonsulent
Mail: cmf@mogensen-vvscomfort.dk
Direkte tlf. 96118017

Malene Salomonsen
Salgs- og indretningskonsulent
Mail: ms@mogensen-vvscomfort.dk
Direkte tlf. 96118018

    Book tid med en indretningskonsulent

    Kig forbi vores store inspirationsbutik og få gode råd og vejledning til jeres bad-projekt.






    Samarbejdspartnere